Billeder

Har lagt nye billeder op på Picasa

et lidt forsinket indlæg

Sidder lige nu på en veranda, med udsigt til de nordvestindiske bjerge. I baggrunden kan jeg hører lyden af cikader(tror jeg nok) og floden der løber igennem dalen, her er ingen biler som dytter, ingen butiksejere der råber yes ma'm, come too my shop eller børn der tigger om shampoo (hvad de så skal bruge det til?). Her er bare komplet fred, virkelig fantastisk og lige hvad jeg havde brug for efter godt 6 uger! i indisk kaos og larm. Men selvom der er fuldstændigt fantabulos (indisk slang) så glæder jeg mig til at komme tilbage til den ”rigtige” verden igen. Jeg kan kun holde til en vis grad af afslapning, for meget gør mig træt...
I går var vi til et landsbybryllup højt oppe på et bjerg, eneste adgangsvej er noget der minder en gedesti og den klatrede festklædte kvinder i flipflopper med plateau op ad, må virkelig beundre deres evne til at se godt ud lige meget hvad. Den del af brylluppet vi deltog i var en frokost, dagen efter selve brylluppet, så brudeparret ankom fra deres overnatningssted og vi blev stillet op for det efterhånden klassiske ”hvid person” billede. Bruden så fuldstændig skræmt ud, hun har ikke været meget over 18 og jeg tror personlig hun får sin sag for med den svigermor. Efter fotograferingen blev vi placeret inde i huset på første sal (helt klart ærespladserne) og fik serveret mad. I Indien bliver det anset for høfligt at nøde sine gæste til at spise til grænsen og helst lidt til, man skal vist helst være grøn i ansigtet og med rullende øje af mæthed før værten er tilfreds. Lad os bare sige vi virkelig blev udsat for den indiske gæstfrihed under det måltid. Efter maden gik vi ned af gedestierne igen, på vejen ned mødte vi to unge drenge der bar, hvad jeg tror var 25kgs rissække på ryggen, op af gedestierne i et tempo selv en øvet maratonløber ville være stolt af. Derudover støtte vi ind i en gang køer og deres hyrde. Af en eller anden grund har jeg en dårlig effekt på indiske køer, ca. 75% af dem forsøger enten at angribe mig eller nægter at lade mig komme forbi, ingen andre er blevet udsat for det. Ved ikke om jeg udsender nogle specielle signaler eller om de er klar over at hvis jeg havde muligheden ville jeg med største fryd og fornøjelse spise dem. Selv om jeg endnu ikke har spist kød i Indien er jeg altså ikke blevet vegetar, drømmer om at komme hjem og spise en burger med stor oksebøf, DANSK(!) ost, bacon, tomater og salat. Bare tanken får mundvandet til at løbe. Apropos mad skal vi til at have frokost så må hellere runde af.
Så hilsen fra de indiske bjerge, helt sikkert et punkt der burde være på alle der besøger Indiens ”to-do”liste
vi ses om ca 12 uger

Frelste udlaendinge og munke

Befinder mig pt i den by hans hoejhellighed Daia Lama bor, sammen med en masse frelste vesterlaendige der har set det buddisthiske lys. Hvilket resultere i gode dage for byens frisoere der lever godt af at klippe folk skaldede. Omraadet ligner en mellemting mellem de oestiske alper og engelsk countryside. Mange af bygningerne er bygget af englaenderne og de tog deres traditionelle gotiske arkitektur med sig, hvilket betyder at der er store graa klodser spredt ud over landskabet. Det er noget af en blanding.

Gruppen jeg rejser med maa siges at hoere til de mindre af slagsen, vi er 3 + en guide. Egentlig skulle vi have vaeret 4, men en dukkede aldrig op, saa det er mig og et yngre australsk par (hvilket betyder at jeg har mit eget rum, hvilket jeg ikke skal klage over. om nogle dage begynder vi paa det jeg anser for turens egentlige formaal en vandretur paa to dage. Efter den vil jeg melde tilbage hvordan den fysiske tilstand er.

Vi ses om 94 dage

Saa vidt jeg kan se, saa har inderne en festival for hver dag i aaret. I nat blev jeg underholdt af en meget lokalfestival der fejrede at det havde regnet, ofte foregaar det meget hoj musik i daarlige hojtalere og helst til langt ud paa natten. Er en smule traet i dag...

Nu er jeg faerdig med de 2 forste ture og om godt 2 uger vil jeg vaere paa egen haand, det er en smule skraemmende , men jeg glaeder mig til ikke at vaere afhaengig af hvad resten af gruppen vil. Er ogsaa saa smaat begyndt at planlaegge hvad jeg vil naar jeg kommer til Kolkata/Vest Benegal. Det er underligt at taenke paa der allerede er gaet over en md, nu har jeg "kun" 3,5 tilbage. Men det bliver vist alt for denne gang, der er ret mange knuder paa strommen i dag og den gaar ca hver 10. min saa det besvaerliggor blogprojektet en del.

vi ses om 3,5 md

sygdom, palads og templer

Grunden til jeg ikke har givet lyd fra mig de sidste par dage er jeg blev ramt af den beromte delhibelly. Saa jeg har tilbragt ret meget tid med at rende paa wc. Men nu er jeg i bedring. Derudover har jeg befunde mig stedet hvor internet er noget man korer min 45 minutter efter og tlfsignal er noget man beder om. Kort sagt ude paa landet i nogle smaa landsbyer. Hvad har jeg saa set? En masse templer og paladser (der af en eller anden grund alle er bygget efter samme skema, selvom der er 100-vis af aar mellem dem).

Maa sige jeg glaeder mig til at skilles fra denne gruppe, der er visse elementer i den som er "a pain in the ass". Den anden gruppe var meget mere velfungerende, men saadan er det naar man saetter 10 fremmede sammen i 14 dage. Jeg venter med spaending paa at se menneskerne i den naeste, men forst skal jeg have to dage i Delhi hvor jeg ikke laver meget andet end at troffe rundt og drikke the mv.