Nu er det blevet efteraarsferie derhjemme og det faar mig til at taenke paa nogle af de ting jeg savner og har savnet mens jeg har vaeret afsted, det er baade smaa og store ting, nogle af dem er logiske andre ret saa maerklige. De mest oplagte er mine venner og familie, jeg savner at se folk, tale med dem ansigt til ansigt. Jeg savner tv-avisen/nyheder/bare det at vaere nogenlunde opdateret hvad der sker i verden. Jeg savner mor og fars mad. Jeg savner Conrad. Jeg savner min seng, aegte mork chokolade, ordentlig kaffe, hjemmebagte boller, suppe, at kunne vaelge mellem mere end 2 par sko og 4 trojer. Hvor maerkeligt det end lyder savner jeg det danske efteraar med regne og farvernes skiften og jeg savner at tale dansk til hverdag. Men selvom der er en del ting jeg savner, har ikke listet dem alle op, saa ville jeg under ingen omstaendigheder bytte. Det er fantastisk, maa stadigvaek tage mig selv i at taenke det ikke er virkeligt, at jeg rent faktisk er her.

Her er lige nu Kolkata, som var hovedstad i det bristiske Indien indtil 1911, hvor britterne flyttede hovedstaden til Delhi pga opror (HA fik sneget noget historie ind, har jeg ogsaa savnet). Efter Kolkata fik frataget status som hovedstad virker det som om den stille og roligt er forfaldet, paa en romatisk/eksotisk maade. Mange af de bygninger britterne byggede til administration er stadigvaek officielle, men murene er krakkeleret og de har tydeligt set bedre dage og hvis man drejer om det forkerte hjorne risikerer man at ende i en loseplads. Men selvom byen ikke ligefrem lyder romatisk faar den det praeg fra de brede veje kantet med traer og det saerlige lys som opstaar i reflekserne fra de hovedesaglige roede bygninger. Jeg er sikker paa at mange ikke er enig og jeg vil personligt heller ikke tilbringe for meget tid i byen, men den har helt klart sin charme som by i forfald.

men nok om det, vi ses om ca 10,5 uger