ventetid

Nattog er en genial ting, du bliver transporteret fra punt a til b mens du sover, dermed spare du en hotelovernatning, hvilket er godt for okonomien. En ulempe er at toget ofte afgaar relativt sent om aften og du derfor har en hel del tid der skal slaas ihjel. I en by som Bhubaneswar kraever det virkelig en indsats at finde paa noget at lave, har set templerne, museerne og hulerne, der er INGEN cafeer hvor man kan sidde med en bog et par timer og byen i sig selv er ikke specielt spaendende. Men saa er det jo heldigt jeg har bloggen hvor jeg kan bruge lidt tid, om ikke andet saa paa at beklage mig. Nu jeg er i gang med beklagelserne saa maa jeg indroemme at jeg er ved at naa et punkt hvor jeg bare gerne vil have minimum en dag hvor jeg ikke bliver spurgt hvorvidt jeg er gift, hvorfor ikke, om jeg har lyst til at vaere del af et gruppefoto og hvad jeg nu ellers bliver jagtede ned og spurgt om. Det er helt i orden det meste af tiden, men engang imellem naar jeg bare det punkt hvor jeg ikke gider mere. Undre mig forresten over hvorfor det er fantastisk at have et billede af en person du ikke kender!?!

Saa nu tager jeg til et rigtig turiststed - Mallampuram som ifolge guidebogen skulle vaere en lidt mere fredelig version af Goa og om en uges tid vil jeg vaere i Tranquebar og bese de gamle besiddelser...

vi ses om 2md