Så oprandt dagen hvor jeg vender tilbage til det danske. Må indrømme det er me-d blandet følelser at jeg nu sidder i Delhi lufthavn og slår tid ihjel men jeg venter på mit fly - som selvfølgelig er 1,5time forsinket. Er stadig i en form for fornægtelse, har ikke rigtig lyst til at komme hjem til sne, kulde og eksamenen. Men samtidig glæder jeg mig også virkeligt meget til at se jer alle. 4,5 måned er lang tid at være væk,der må være sket så meget i jeres liv, i Dk generelt og i verden mens jeg har været her i Indien, meget af det er gået fuldstændig hen over hovedet på mig, især verdensituationen er lidt rusten, for selv om jeg har forsøgt at holde mig opdateret så har det hele været lidt som at leve i et andet univers, hvor klimaaftaler, krige mm ikke rigtig har været aktuelt. Tror det i mere end en forstand bliver et mindre chok at komme hjem - især til en temperatur omkring nul, har froset ret meget den sidste uges tidi Delhi, det har opgså været helt nede på 10 grader, brrr...
Den sidste uges tid har jeg brugt på at mødes med venner og bekendte, hvilket kulminerede i et rent fødselsdagsmarton i går, med først en 7-års og derefter mere eller mindre direkte videre til en 22-års der for mit vedkommende endte da jeg blev sat af foran Delhi Lufthavn, resultat: søvn er ikke lige noget jeg har fået i nat, så ser virkelig frem til de 7,3 timer til Helsinki, skal bare holde mig vågnen i 3 timer mere så kan jeg sove, forhåbentlig er der ingen småbørn i min umiddelbare nærhed, på den anden side med mit held i forbindelse med placeringeri langttursfly skulle det ikke undre mig at jeg får et barn med mellemørerbetændelse eller noget andet væmmeligt som nabo.
Men at jeg sidder her betyder jo også at denher blog ikke rigtig er aktuel mere, for den her gang, har skumle planer om at vende tilbage til Indien så snart som muligt. Allerhelst i løbet af 2010, lad os se hvad fremtiden bringer. Jeg håber at i har kunnet leve med at der nogle gange har været langt mellem indlæggende og billedoploadingen for den sags skyld, min undskyldning må være at jeg er blevet forelsket i Indien og som alle ved har man ikke tid til omverden når man er i en spirende forelskelse...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar