tirsdag den 22. december 2009

og det var det

Så oprandt dagen hvor jeg vender tilbage til det danske. Må indrømme det er me-d blandet følelser at jeg nu sidder i Delhi lufthavn og slår tid ihjel men jeg venter på mit fly - som selvfølgelig er 1,5time forsinket. Er stadig i en form for fornægtelse, har ikke rigtig lyst til at komme hjem til sne, kulde og eksamenen. Men samtidig glæder jeg mig også virkeligt meget til at se jer alle. 4,5 måned er lang tid at være væk,der må være sket så meget i jeres liv, i Dk generelt og i verden mens jeg har været her i Indien, meget af det er gået fuldstændig hen over hovedet på mig, især verdensituationen er lidt rusten, for selv om jeg har forsøgt at holde mig opdateret så har det hele været lidt som at leve i et andet univers, hvor klimaaftaler, krige mm ikke rigtig har været aktuelt. Tror det i mere end en forstand bliver et mindre chok at komme hjem - især til en temperatur omkring nul, har froset ret meget den sidste uges tidi Delhi, det har opgså været helt nede på 10 grader, brrr...
Den sidste uges tid har jeg brugt på at mødes med venner og bekendte, hvilket kulminerede i et rent fødselsdagsmarton i går, med først en 7-års og derefter mere eller mindre direkte videre til en 22-års der for mit vedkommende endte da jeg blev sat af foran Delhi Lufthavn, resultat: søvn er ikke lige noget jeg har fået i nat, så ser virkelig frem til de 7,3 timer til Helsinki, skal bare holde mig vågnen i 3 timer mere så kan jeg sove, forhåbentlig er der ingen småbørn i min umiddelbare nærhed, på den anden side med mit held i forbindelse med placeringeri langttursfly skulle det ikke undre mig at jeg får et barn med mellemørerbetændelse eller noget andet væmmeligt som nabo.
Men at jeg sidder her betyder jo også at denher blog ikke rigtig er aktuel mere, for den her gang, har skumle planer om at vende tilbage til Indien så snart som muligt. Allerhelst i løbet af 2010, lad os se hvad fremtiden bringer. Jeg håber at i har kunnet leve med at der nogle gange har været langt mellem indlæggende og billedoploadingen for den sags skyld, min undskyldning må være at jeg er blevet forelsket i Indien og som alle ved har man ikke tid til omverden når man er i en spirende forelskelse...

tirsdag den 15. december 2009

Tilbage hvor det hele startede

I delhi, men til forskel fra mit forste mode er det koldt, omkring 15grader, saa harfundet fleecen frem-hvordan mon jeg klarer modet med det danske vejr? Har 6 dage tilbage, skal kobe julegaver, fejre 7aars fodselsdag og se folk jeg har modt forskellige steder. Landende i gaar aftes med fly fra Cochin, hvilket fik miog til at overveje min rejserute generelt, den har ikke ligefrem vaeret den simple Indien rundt jeg troede jeg ville tage da jeg startede, planerne aendredes eftersom jeg modte mennesker eller horte om steder. Hvilket blandt andet resulterede i at jeg forst tog til Mumbai fra Kerala for derefter at tage tilbage til Kerala fordi jeg fik mulighed for at komme til Wayanad og se vilde elefanter, hvorefter jeg flyver til Delhi. Ikke ligefrem en logisk rute, men jeg saa 2 vilde elefanter og fik spist alt for meget god mad, saa det er det vaerd.

Julen er saa smaat ogsaa begyndt at lande i Indien, i hvert fald dor mit vedkommende har vandret rundt i rismarkerne og sunget dejlig er den himmelblaa og julen har bragt velsignet bud mm til stor morskab for mine medmennesker og koerne. Jeg glaeder mig til at komme hjem og fejre jul og se alle, jeg har savnet jer. Maa heller begive mig ud i kulden og faa kobt nogle julegaver til jer. Vi ses om en lille uge.

lørdag den 28. november 2009

Hjemrejsen naermer sig...

Og jeg er saa smaat begyndt at taenke i de baner, herunder job, jul og januareksamen... Men der er jo stadig godt 3 uger tilbage og har taenkt mig at nyde dem fuldt ud, hvem ved hvornaar jeg kommer tilbage til Indien, forhaabentlig snart... Er ankommet til Kerala og udover at vaere "the state of Gods" saa er det den helt store turist stat, tror egentlig ikke at der er flere turister end andre steder, menfordi alle kommer for det samme - Backwaters, virker det meget kompakt. The Backwaters er ogsaa meget smukt, men maaske ogsaa en smule kedeligt, du toeffer rundt i en baad og ser paa kanaler, smaa oere og kvinder der vasker toej. Jeg ved ikke synes bare at der er andre steder som har vaeret mere interessante. Befinder mig nu i Alleppey hovedbyen for ture ud i the Backwaters. Tog i morges en lokal faerge to stop ud og derefter hjem igen, men formaaede at efterlade mit kamera der hvor jeg bor, saa ingen billeder... Alleppey by er ikke noget saerligt, meget indisk mellemstr provins, lige saa spaendende som en dansk by i samme kategori.

Men i morgen tager jeg videre til Varkala som stort set alle jeg har modt taler meget begejstret om, saa maa vi se om jeg deler den, begejstringen altsaa.

En ting der er godt ved at jeg snart skal hjem er at min rygsaek af en eller anden grund er oget i vaegt, der er virkelig altfor mange spaendende boeger her, jeg maa vaere haard og holde mig selv i oerene for ikke at koebe vildt ind af koenshistoriske, kolonihistoriske og allemulige andre historiske boeger, maa vist anerkende at jeg har en haeftig afhaengighedaf boeger, kan blive helt hoej af at komme ind i en af de store boghandler...

Der er blevet efterspurgt billeder af mig som bevis paa at jeg har det godt, i faar derfor lige 2 stks fra Palolem. Det forste fra et vist nok ret lokalt goansk faenonmen Slient Noise, hvilket er opstaaet som folge af ret strikse larmregulationer. Vi rendte alle rundt med horertlf og dansede, helt klart en oplevelse...

Vi ses om godt 3 uger

torsdag den 19. november 2009

Ogsaa modte hun alle turisterne...

Har lige tilbragt 8 dage i det sydlige Goa, paa en strand kaldet Palolem. Den lever op til en hvert postkortforestilling man har om strande. Meget smuk ...og mange turister. Paa en side er var det rart at vaere en af mange, paa den anden side krummede jeg adskillig gange taer over mine medturister, der forventede at faa minum samme service som der hjemme, men max entiendedel af prisen. Eftersom jeg ikke ligefrem er den store solbader, maa jeg indromme at en uge var rigeligt for mig, det var hyggeligt, fik modtes med nogle af dem jeg har modt rundt omkring paa min rejse, men drog et lettelsens suk da jeg stod paa toget til Hampi, men det varede kun indtil jeg fandt min plads-omgivet af 4 moderne hippiere der aabentbart ikke mener at bad og lignende skulle vaere en del af deres indiensrejse, samtidig var de ret utaalige at hore paa, hvor de ikke havde vaeret i verden var ikke vaerd at besoge osv. Toget var fuldt saa det var ikke muligt at finde en anden plads, kan godt afslorer at det var 8 MEGET lange timer. Men jeg overlevede og er nu i Hampi, fantastisk sted, har tilbragt det meste af dagen i dag med en guide paa cykel rundt til nogle af ruinerne og har kun faaet et indtryk af omraadet. Hampi er stroget direkte ind paa min top ti over steder i Indien. Der er en helt speciel blanding af meget lille by og saa den kaempe historiske vaerdi somomraadet repraesentere. Den blanding har jeg ikke oplevet andre steder, men lad os se hvor laenge det vare for den bliver oedelagt af turisters krav om pizza, burgers og service for ingenting. I morgen har jeg et nattog til Bangalore, derefter forsaetter jeg videre sydpaa til Kerala, Mumbai, Ellora og til sidst Delhi. Naar jeg ender op i Delhi har jeg reelt set vaeret hele Indien rundt, men jeg er altsaa ikke faerdig med Indien, saa I kan ligesaa godt forberede jer paa at jeg tager afsted igen, dog nok ikke saa laenge...

Men for at kunne tage afsted skal jeg jo forst komme hjem og det er der lige pludseligt ikke lang tid til, saa vi ses om 1md og 2 dage

søndag den 8. november 2009

Billeder

Så er der sendt en ny spandfuld ud i verdensrummet

onsdag den 28. oktober 2009

Endnu en ting paa min to-do liste krydset af

Sidder lige nu i Tanjore (Thanjavur) og tjekker op paa mail efter 3 dage uden internet (45 stks). Tiden uden internet har jeg hovedesagligt brugt i Tranquebar. Ud over at vaere gammel dansk koloni er det en meget idyllerisk, ja ligefrem malerisk, lille by. Det er saadan et sted man tager hen hvis man vil have fred og ro, gaa lange ture, laese boeger og tage nogle fantastiske billeder - der er ikke meget andet og lave, museet og fortet er klaret paa 1 time og det er saa det der er at se. Men det passede mig ret godt, var naaet til det punkt hvor jeg ikke kunne overskue at se flere templer, ruiner eller paladser, traengte til at blive genopladt. Saa nu er jeg paa banen igen og klar til endnu en gang at tage brydertag med hvad Indien har at byde paa og det er altsaa ikke saa lidt:

I loebet af den sidste uges tid har jeg vaeret udsat for diverse mere eller mindre gale billister. Da jeg skulle fra Chennai til Mamallampuram valgte jeg (for at spare penge) at tage en autorickshaw. Jeg havde bare ikke lige overvejet 1) at der rent faktisk er 58 km, hvilket er paent langt naar korertojets topfart er ca 30km/t og 2) at man skulle tjekke hvorvidt lyset fungere. Det resulterede i vi korte ca 40km i mere eller mindre morke med min dynamolygte og evt modkorende som eneste lyskilde, det er en oplevelse nu, men da jeg sad i situationen folte jeg mig ret langt hjemmefra. Det var saa min forsmag paa hvordan bil og buskorelse er i Tamil Nadu, isaer busserne lader til at skulle naa noget og helst for en time siden, de korer som dod og helvede. Isaer er det interessant fordi jeg ofte bliver placeret oppe ved chaufforen saa jeg rigtig kan have fornojelsen af de stakkels mennesker, hunde, koer, geder og andet godt der maa springe for livet naar bussen kommer med baade hornet og speederen i bund. Jeg faar sjovt nok en meget kraeftig trang til at holde virkelig virkelig godt fast i saeddet og fostaar lige pludselig hvorfor forruden altid er klistret til med diverse guder og symboler for lykke...
Men jeg er da kommet helskinnet frem indtil nu.

Vil i starten af denne uge bevaege mig ud af Tamil Nadu og saa haaber jeg bare at komme tilbage til nogle lidt mere normale indiske busser med masser af tid og mindre fartgale chaufforer

vi ses om godt 1,5 md

onsdag den 21. oktober 2009

ventetid

Nattog er en genial ting, du bliver transporteret fra punt a til b mens du sover, dermed spare du en hotelovernatning, hvilket er godt for okonomien. En ulempe er at toget ofte afgaar relativt sent om aften og du derfor har en hel del tid der skal slaas ihjel. I en by som Bhubaneswar kraever det virkelig en indsats at finde paa noget at lave, har set templerne, museerne og hulerne, der er INGEN cafeer hvor man kan sidde med en bog et par timer og byen i sig selv er ikke specielt spaendende. Men saa er det jo heldigt jeg har bloggen hvor jeg kan bruge lidt tid, om ikke andet saa paa at beklage mig. Nu jeg er i gang med beklagelserne saa maa jeg indroemme at jeg er ved at naa et punkt hvor jeg bare gerne vil have minimum en dag hvor jeg ikke bliver spurgt hvorvidt jeg er gift, hvorfor ikke, om jeg har lyst til at vaere del af et gruppefoto og hvad jeg nu ellers bliver jagtede ned og spurgt om. Det er helt i orden det meste af tiden, men engang imellem naar jeg bare det punkt hvor jeg ikke gider mere. Undre mig forresten over hvorfor det er fantastisk at have et billede af en person du ikke kender!?!

Saa nu tager jeg til et rigtig turiststed - Mallampuram som ifolge guidebogen skulle vaere en lidt mere fredelig version af Goa og om en uges tid vil jeg vaere i Tranquebar og bese de gamle besiddelser...

vi ses om 2md