tirsdag den 22. december 2009
og det var det
Den sidste uges tid har jeg brugt på at mødes med venner og bekendte, hvilket kulminerede i et rent fødselsdagsmarton i går, med først en 7-års og derefter mere eller mindre direkte videre til en 22-års der for mit vedkommende endte da jeg blev sat af foran Delhi Lufthavn, resultat: søvn er ikke lige noget jeg har fået i nat, så ser virkelig frem til de 7,3 timer til Helsinki, skal bare holde mig vågnen i 3 timer mere så kan jeg sove, forhåbentlig er der ingen småbørn i min umiddelbare nærhed, på den anden side med mit held i forbindelse med placeringeri langttursfly skulle det ikke undre mig at jeg får et barn med mellemørerbetændelse eller noget andet væmmeligt som nabo.
Men at jeg sidder her betyder jo også at denher blog ikke rigtig er aktuel mere, for den her gang, har skumle planer om at vende tilbage til Indien så snart som muligt. Allerhelst i løbet af 2010, lad os se hvad fremtiden bringer. Jeg håber at i har kunnet leve med at der nogle gange har været langt mellem indlæggende og billedoploadingen for den sags skyld, min undskyldning må være at jeg er blevet forelsket i Indien og som alle ved har man ikke tid til omverden når man er i en spirende forelskelse...
tirsdag den 15. december 2009
Tilbage hvor det hele startede
Julen er saa smaat ogsaa begyndt at lande i Indien, i hvert fald dor mit vedkommende har vandret rundt i rismarkerne og sunget dejlig er den himmelblaa og julen har bragt velsignet bud mm til stor morskab for mine medmennesker og koerne. Jeg glaeder mig til at komme hjem og fejre jul og se alle, jeg har savnet jer. Maa heller begive mig ud i kulden og faa kobt nogle julegaver til jer. Vi ses om en lille uge.
lørdag den 28. november 2009
Hjemrejsen naermer sig...
Men i morgen tager jeg videre til Varkala som stort set alle jeg har modt taler meget begejstret om, saa maa vi se om jeg deler den, begejstringen altsaa.
En ting der er godt ved at jeg snart skal hjem er at min rygsaek af en eller anden grund er oget i vaegt, der er virkelig altfor mange spaendende boeger her, jeg maa vaere haard og holde mig selv i oerene for ikke at koebe vildt ind af koenshistoriske, kolonihistoriske og allemulige andre historiske boeger, maa vist anerkende at jeg har en haeftig afhaengighedaf boeger, kan blive helt hoej af at komme ind i en af de store boghandler...
Der er blevet efterspurgt billeder af mig som bevis paa at jeg har det godt, i faar derfor lige 2 stks fra Palolem. Det forste fra et vist nok ret lokalt goansk faenonmen Slient Noise, hvilket er opstaaet som folge af ret strikse larmregulationer. Vi rendte alle rundt med horertlf og dansede, helt klart en oplevelse...
Vi ses om godt 3 uger

torsdag den 19. november 2009
Ogsaa modte hun alle turisterne...
Men for at kunne tage afsted skal jeg jo forst komme hjem og det er der lige pludseligt ikke lang tid til, saa vi ses om 1md og 2 dage
søndag den 8. november 2009
onsdag den 28. oktober 2009
Endnu en ting paa min to-do liste krydset af
I loebet af den sidste uges tid har jeg vaeret udsat for diverse mere eller mindre gale billister. Da jeg skulle fra Chennai til Mamallampuram valgte jeg (for at spare penge) at tage en autorickshaw. Jeg havde bare ikke lige overvejet 1) at der rent faktisk er 58 km, hvilket er paent langt naar korertojets topfart er ca 30km/t og 2) at man skulle tjekke hvorvidt lyset fungere. Det resulterede i vi korte ca 40km i mere eller mindre morke med min dynamolygte og evt modkorende som eneste lyskilde, det er en oplevelse nu, men da jeg sad i situationen folte jeg mig ret langt hjemmefra. Det var saa min forsmag paa hvordan bil og buskorelse er i Tamil Nadu, isaer busserne lader til at skulle naa noget og helst for en time siden, de korer som dod og helvede. Isaer er det interessant fordi jeg ofte bliver placeret oppe ved chaufforen saa jeg rigtig kan have fornojelsen af de stakkels mennesker, hunde, koer, geder og andet godt der maa springe for livet naar bussen kommer med baade hornet og speederen i bund. Jeg faar sjovt nok en meget kraeftig trang til at holde virkelig virkelig godt fast i saeddet og fostaar lige pludselig hvorfor forruden altid er klistret til med diverse guder og symboler for lykke...
Men jeg er da kommet helskinnet frem indtil nu.
Vil i starten af denne uge bevaege mig ud af Tamil Nadu og saa haaber jeg bare at komme tilbage til nogle lidt mere normale indiske busser med masser af tid og mindre fartgale chaufforer
vi ses om godt 1,5 md
onsdag den 21. oktober 2009
ventetid
Saa nu tager jeg til et rigtig turiststed - Mallampuram som ifolge guidebogen skulle vaere en lidt mere fredelig version af Goa og om en uges tid vil jeg vaere i Tranquebar og bese de gamle besiddelser...
vi ses om 2md