Endnu en ting paa min to-do liste krydset af

Sidder lige nu i Tanjore (Thanjavur) og tjekker op paa mail efter 3 dage uden internet (45 stks). Tiden uden internet har jeg hovedesagligt brugt i Tranquebar. Ud over at vaere gammel dansk koloni er det en meget idyllerisk, ja ligefrem malerisk, lille by. Det er saadan et sted man tager hen hvis man vil have fred og ro, gaa lange ture, laese boeger og tage nogle fantastiske billeder - der er ikke meget andet og lave, museet og fortet er klaret paa 1 time og det er saa det der er at se. Men det passede mig ret godt, var naaet til det punkt hvor jeg ikke kunne overskue at se flere templer, ruiner eller paladser, traengte til at blive genopladt. Saa nu er jeg paa banen igen og klar til endnu en gang at tage brydertag med hvad Indien har at byde paa og det er altsaa ikke saa lidt:

I loebet af den sidste uges tid har jeg vaeret udsat for diverse mere eller mindre gale billister. Da jeg skulle fra Chennai til Mamallampuram valgte jeg (for at spare penge) at tage en autorickshaw. Jeg havde bare ikke lige overvejet 1) at der rent faktisk er 58 km, hvilket er paent langt naar korertojets topfart er ca 30km/t og 2) at man skulle tjekke hvorvidt lyset fungere. Det resulterede i vi korte ca 40km i mere eller mindre morke med min dynamolygte og evt modkorende som eneste lyskilde, det er en oplevelse nu, men da jeg sad i situationen folte jeg mig ret langt hjemmefra. Det var saa min forsmag paa hvordan bil og buskorelse er i Tamil Nadu, isaer busserne lader til at skulle naa noget og helst for en time siden, de korer som dod og helvede. Isaer er det interessant fordi jeg ofte bliver placeret oppe ved chaufforen saa jeg rigtig kan have fornojelsen af de stakkels mennesker, hunde, koer, geder og andet godt der maa springe for livet naar bussen kommer med baade hornet og speederen i bund. Jeg faar sjovt nok en meget kraeftig trang til at holde virkelig virkelig godt fast i saeddet og fostaar lige pludselig hvorfor forruden altid er klistret til med diverse guder og symboler for lykke...
Men jeg er da kommet helskinnet frem indtil nu.

Vil i starten af denne uge bevaege mig ud af Tamil Nadu og saa haaber jeg bare at komme tilbage til nogle lidt mere normale indiske busser med masser af tid og mindre fartgale chaufforer

vi ses om godt 1,5 md

ventetid

Nattog er en genial ting, du bliver transporteret fra punt a til b mens du sover, dermed spare du en hotelovernatning, hvilket er godt for okonomien. En ulempe er at toget ofte afgaar relativt sent om aften og du derfor har en hel del tid der skal slaas ihjel. I en by som Bhubaneswar kraever det virkelig en indsats at finde paa noget at lave, har set templerne, museerne og hulerne, der er INGEN cafeer hvor man kan sidde med en bog et par timer og byen i sig selv er ikke specielt spaendende. Men saa er det jo heldigt jeg har bloggen hvor jeg kan bruge lidt tid, om ikke andet saa paa at beklage mig. Nu jeg er i gang med beklagelserne saa maa jeg indroemme at jeg er ved at naa et punkt hvor jeg bare gerne vil have minimum en dag hvor jeg ikke bliver spurgt hvorvidt jeg er gift, hvorfor ikke, om jeg har lyst til at vaere del af et gruppefoto og hvad jeg nu ellers bliver jagtede ned og spurgt om. Det er helt i orden det meste af tiden, men engang imellem naar jeg bare det punkt hvor jeg ikke gider mere. Undre mig forresten over hvorfor det er fantastisk at have et billede af en person du ikke kender!?!

Saa nu tager jeg til et rigtig turiststed - Mallampuram som ifolge guidebogen skulle vaere en lidt mere fredelig version af Goa og om en uges tid vil jeg vaere i Tranquebar og bese de gamle besiddelser...

vi ses om 2md

Halvvejs...tror jeg nok

Saa er det dagen hvor jeg har brugt halvdelen af tiden, i hvert fald saavidt jeg kunne regne ud i morges. Det er underligt at taenke paa at jeg har vaeret vaek i 9,5 uger - tiden er gaaet saa staerkt og jeg foler ikke jeg har daekket halvdelen af hvad jeg vil. Ankom med nattog fra Kolkata i morges, efter en tur til Sunderbans Tiger Reserve (hvor jeg ikke saa nogen tiger, men en enkelt krokrodile og en del andre dyr, maa nok gaa i en zoo hvis jeg vil se tigere i Indien). At sejle rundt i Ganges delta er en helt fantastisk oplevelse, utroligt smuk og saa anderledes fra resten af det Indien jeg jeg har set indtil da. Puri minder paa en del maader om det, det er noget med stemningen, den er mere laid back og folk ser faktisk anderledes ud, baade i stil og udseende generelt. Maden er baseret paa groensager og ris istedet for linser og broed. Det er rart med afvekling, selvom jeg personligt er ret glad for linse/broed kombien. Men jeg glaeder mig allerede til i morgen hvor vaerten, det sted jeg bor har lovet fisk, meget frisk vel at maerke... Jeg bor nemlig i enhver backpackers droem - der er kun to rum og en lille bitte cafe, rummet i sig selv er rent og simpelt, men placeringen, wow paa stranden med udsigt over vandet og vaerten er snaksaglig paa den hyggelige maade. Som det vist ret tydeligt fremgaar er jeg begjestret. Jeg maa indromme at jeg ikke har set saa meget af Puri endnu, er ret traet, var saa uheldig at min "underbo" i nattoget snorkede hoejt og gennemtraengende hele natten, saa foler en uigenkaldelig trang til at sove og lave meget lidt i dag. Men regner med at komme staerkt igen i morgen. Indtil da vil jeg bare tulle rundt, maaske finde en cafe og drikke et par kopper masala te og laese min krimi. Naar man rejser paa egenhaand er det nemt at udvikle et ret stort forbrug af boeger, ihvert fald hvis man er mig...

Vi ses om 9,5 uger

Nu er det blevet efteraarsferie derhjemme og det faar mig til at taenke paa nogle af de ting jeg savner og har savnet mens jeg har vaeret afsted, det er baade smaa og store ting, nogle af dem er logiske andre ret saa maerklige. De mest oplagte er mine venner og familie, jeg savner at se folk, tale med dem ansigt til ansigt. Jeg savner tv-avisen/nyheder/bare det at vaere nogenlunde opdateret hvad der sker i verden. Jeg savner mor og fars mad. Jeg savner Conrad. Jeg savner min seng, aegte mork chokolade, ordentlig kaffe, hjemmebagte boller, suppe, at kunne vaelge mellem mere end 2 par sko og 4 trojer. Hvor maerkeligt det end lyder savner jeg det danske efteraar med regne og farvernes skiften og jeg savner at tale dansk til hverdag. Men selvom der er en del ting jeg savner, har ikke listet dem alle op, saa ville jeg under ingen omstaendigheder bytte. Det er fantastisk, maa stadigvaek tage mig selv i at taenke det ikke er virkeligt, at jeg rent faktisk er her.

Her er lige nu Kolkata, som var hovedstad i det bristiske Indien indtil 1911, hvor britterne flyttede hovedstaden til Delhi pga opror (HA fik sneget noget historie ind, har jeg ogsaa savnet). Efter Kolkata fik frataget status som hovedstad virker det som om den stille og roligt er forfaldet, paa en romatisk/eksotisk maade. Mange af de bygninger britterne byggede til administration er stadigvaek officielle, men murene er krakkeleret og de har tydeligt set bedre dage og hvis man drejer om det forkerte hjorne risikerer man at ende i en loseplads. Men selvom byen ikke ligefrem lyder romatisk faar den det praeg fra de brede veje kantet med traer og det saerlige lys som opstaar i reflekserne fra de hovedesaglige roede bygninger. Jeg er sikker paa at mange ikke er enig og jeg vil personligt heller ikke tilbringe for meget tid i byen, men den har helt klart sin charme som by i forfald.

men nok om det, vi ses om ca 10,5 uger

jeans, taage og vand-i-spand

Befinder mig nu i Darjeeling, hvor det var meningen jeg skulle skue ud over de snedaekkede bjergtoppe. MEN MEN det er blevet vinter i det nordlige west benegal, hvilket betyder at det er toget, koldt og rigtig kedeligt vejr. Saa ingen mulighed for at se mt. Everest, forhabetlig i morgen. Men de lokale siger at vejret er forkert i aar, saa skal ikke regne med noget. Ankom i gaar fra Delhi, hvor jeg har tilbragt en uge med gode venner, hvilket resulterede i en folelse af at jeg manglede normalt toj, i stedet for at ligne en backpacker. Saa jeg endte med at kobe et par jeans, hvilket jeg er MEGET glad for lige nu, hvor temp er omkring 12 grader.

Nu hvor jeg er paa egenhaand er kvaliteten af mine overnatningssteder dalet. Bor pt i Shared-room uden bad, men med vand i spand og aegte indisk wc (hvilket er godt for benene). Fordelen er at jeg har vaerelset for mig selv og de, i modsaetning til mange de rigtige hoteller er det varme vand gratis, saa synes personligt at jeg har gjort et kup til prisen (70rs).

Paa torsdag vil jeg tage til Kolkata og efter et par dage videre sydpaa.
Nyd efteraaret, vi ses om 11 uger