og det var det

Så oprandt dagen hvor jeg vender tilbage til det danske. Må indrømme det er me-d blandet følelser at jeg nu sidder i Delhi lufthavn og slår tid ihjel men jeg venter på mit fly - som selvfølgelig er 1,5time forsinket. Er stadig i en form for fornægtelse, har ikke rigtig lyst til at komme hjem til sne, kulde og eksamenen. Men samtidig glæder jeg mig også virkeligt meget til at se jer alle. 4,5 måned er lang tid at være væk,der må være sket så meget i jeres liv, i Dk generelt og i verden mens jeg har været her i Indien, meget af det er gået fuldstændig hen over hovedet på mig, især verdensituationen er lidt rusten, for selv om jeg har forsøgt at holde mig opdateret så har det hele været lidt som at leve i et andet univers, hvor klimaaftaler, krige mm ikke rigtig har været aktuelt. Tror det i mere end en forstand bliver et mindre chok at komme hjem - især til en temperatur omkring nul, har froset ret meget den sidste uges tidi Delhi, det har opgså været helt nede på 10 grader, brrr...
Den sidste uges tid har jeg brugt på at mødes med venner og bekendte, hvilket kulminerede i et rent fødselsdagsmarton i går, med først en 7-års og derefter mere eller mindre direkte videre til en 22-års der for mit vedkommende endte da jeg blev sat af foran Delhi Lufthavn, resultat: søvn er ikke lige noget jeg har fået i nat, så ser virkelig frem til de 7,3 timer til Helsinki, skal bare holde mig vågnen i 3 timer mere så kan jeg sove, forhåbentlig er der ingen småbørn i min umiddelbare nærhed, på den anden side med mit held i forbindelse med placeringeri langttursfly skulle det ikke undre mig at jeg får et barn med mellemørerbetændelse eller noget andet væmmeligt som nabo.
Men at jeg sidder her betyder jo også at denher blog ikke rigtig er aktuel mere, for den her gang, har skumle planer om at vende tilbage til Indien så snart som muligt. Allerhelst i løbet af 2010, lad os se hvad fremtiden bringer. Jeg håber at i har kunnet leve med at der nogle gange har været langt mellem indlæggende og billedoploadingen for den sags skyld, min undskyldning må være at jeg er blevet forelsket i Indien og som alle ved har man ikke tid til omverden når man er i en spirende forelskelse...

Tilbage hvor det hele startede

I delhi, men til forskel fra mit forste mode er det koldt, omkring 15grader, saa harfundet fleecen frem-hvordan mon jeg klarer modet med det danske vejr? Har 6 dage tilbage, skal kobe julegaver, fejre 7aars fodselsdag og se folk jeg har modt forskellige steder. Landende i gaar aftes med fly fra Cochin, hvilket fik miog til at overveje min rejserute generelt, den har ikke ligefrem vaeret den simple Indien rundt jeg troede jeg ville tage da jeg startede, planerne aendredes eftersom jeg modte mennesker eller horte om steder. Hvilket blandt andet resulterede i at jeg forst tog til Mumbai fra Kerala for derefter at tage tilbage til Kerala fordi jeg fik mulighed for at komme til Wayanad og se vilde elefanter, hvorefter jeg flyver til Delhi. Ikke ligefrem en logisk rute, men jeg saa 2 vilde elefanter og fik spist alt for meget god mad, saa det er det vaerd.

Julen er saa smaat ogsaa begyndt at lande i Indien, i hvert fald dor mit vedkommende har vandret rundt i rismarkerne og sunget dejlig er den himmelblaa og julen har bragt velsignet bud mm til stor morskab for mine medmennesker og koerne. Jeg glaeder mig til at komme hjem og fejre jul og se alle, jeg har savnet jer. Maa heller begive mig ud i kulden og faa kobt nogle julegaver til jer. Vi ses om en lille uge.

Hjemrejsen naermer sig...

Og jeg er saa smaat begyndt at taenke i de baner, herunder job, jul og januareksamen... Men der er jo stadig godt 3 uger tilbage og har taenkt mig at nyde dem fuldt ud, hvem ved hvornaar jeg kommer tilbage til Indien, forhaabentlig snart... Er ankommet til Kerala og udover at vaere "the state of Gods" saa er det den helt store turist stat, tror egentlig ikke at der er flere turister end andre steder, menfordi alle kommer for det samme - Backwaters, virker det meget kompakt. The Backwaters er ogsaa meget smukt, men maaske ogsaa en smule kedeligt, du toeffer rundt i en baad og ser paa kanaler, smaa oere og kvinder der vasker toej. Jeg ved ikke synes bare at der er andre steder som har vaeret mere interessante. Befinder mig nu i Alleppey hovedbyen for ture ud i the Backwaters. Tog i morges en lokal faerge to stop ud og derefter hjem igen, men formaaede at efterlade mit kamera der hvor jeg bor, saa ingen billeder... Alleppey by er ikke noget saerligt, meget indisk mellemstr provins, lige saa spaendende som en dansk by i samme kategori.

Men i morgen tager jeg videre til Varkala som stort set alle jeg har modt taler meget begejstret om, saa maa vi se om jeg deler den, begejstringen altsaa.

En ting der er godt ved at jeg snart skal hjem er at min rygsaek af en eller anden grund er oget i vaegt, der er virkelig altfor mange spaendende boeger her, jeg maa vaere haard og holde mig selv i oerene for ikke at koebe vildt ind af koenshistoriske, kolonihistoriske og allemulige andre historiske boeger, maa vist anerkende at jeg har en haeftig afhaengighedaf boeger, kan blive helt hoej af at komme ind i en af de store boghandler...

Der er blevet efterspurgt billeder af mig som bevis paa at jeg har det godt, i faar derfor lige 2 stks fra Palolem. Det forste fra et vist nok ret lokalt goansk faenonmen Slient Noise, hvilket er opstaaet som folge af ret strikse larmregulationer. Vi rendte alle rundt med horertlf og dansede, helt klart en oplevelse...

Vi ses om godt 3 uger

Ogsaa modte hun alle turisterne...

Har lige tilbragt 8 dage i det sydlige Goa, paa en strand kaldet Palolem. Den lever op til en hvert postkortforestilling man har om strande. Meget smuk ...og mange turister. Paa en side er var det rart at vaere en af mange, paa den anden side krummede jeg adskillig gange taer over mine medturister, der forventede at faa minum samme service som der hjemme, men max entiendedel af prisen. Eftersom jeg ikke ligefrem er den store solbader, maa jeg indromme at en uge var rigeligt for mig, det var hyggeligt, fik modtes med nogle af dem jeg har modt rundt omkring paa min rejse, men drog et lettelsens suk da jeg stod paa toget til Hampi, men det varede kun indtil jeg fandt min plads-omgivet af 4 moderne hippiere der aabentbart ikke mener at bad og lignende skulle vaere en del af deres indiensrejse, samtidig var de ret utaalige at hore paa, hvor de ikke havde vaeret i verden var ikke vaerd at besoge osv. Toget var fuldt saa det var ikke muligt at finde en anden plads, kan godt afslorer at det var 8 MEGET lange timer. Men jeg overlevede og er nu i Hampi, fantastisk sted, har tilbragt det meste af dagen i dag med en guide paa cykel rundt til nogle af ruinerne og har kun faaet et indtryk af omraadet. Hampi er stroget direkte ind paa min top ti over steder i Indien. Der er en helt speciel blanding af meget lille by og saa den kaempe historiske vaerdi somomraadet repraesentere. Den blanding har jeg ikke oplevet andre steder, men lad os se hvor laenge det vare for den bliver oedelagt af turisters krav om pizza, burgers og service for ingenting. I morgen har jeg et nattog til Bangalore, derefter forsaetter jeg videre sydpaa til Kerala, Mumbai, Ellora og til sidst Delhi. Naar jeg ender op i Delhi har jeg reelt set vaeret hele Indien rundt, men jeg er altsaa ikke faerdig med Indien, saa I kan ligesaa godt forberede jer paa at jeg tager afsted igen, dog nok ikke saa laenge...

Men for at kunne tage afsted skal jeg jo forst komme hjem og det er der lige pludseligt ikke lang tid til, saa vi ses om 1md og 2 dage

Billeder

Så er der sendt en ny spandfuld ud i verdensrummet

Endnu en ting paa min to-do liste krydset af

Sidder lige nu i Tanjore (Thanjavur) og tjekker op paa mail efter 3 dage uden internet (45 stks). Tiden uden internet har jeg hovedesagligt brugt i Tranquebar. Ud over at vaere gammel dansk koloni er det en meget idyllerisk, ja ligefrem malerisk, lille by. Det er saadan et sted man tager hen hvis man vil have fred og ro, gaa lange ture, laese boeger og tage nogle fantastiske billeder - der er ikke meget andet og lave, museet og fortet er klaret paa 1 time og det er saa det der er at se. Men det passede mig ret godt, var naaet til det punkt hvor jeg ikke kunne overskue at se flere templer, ruiner eller paladser, traengte til at blive genopladt. Saa nu er jeg paa banen igen og klar til endnu en gang at tage brydertag med hvad Indien har at byde paa og det er altsaa ikke saa lidt:

I loebet af den sidste uges tid har jeg vaeret udsat for diverse mere eller mindre gale billister. Da jeg skulle fra Chennai til Mamallampuram valgte jeg (for at spare penge) at tage en autorickshaw. Jeg havde bare ikke lige overvejet 1) at der rent faktisk er 58 km, hvilket er paent langt naar korertojets topfart er ca 30km/t og 2) at man skulle tjekke hvorvidt lyset fungere. Det resulterede i vi korte ca 40km i mere eller mindre morke med min dynamolygte og evt modkorende som eneste lyskilde, det er en oplevelse nu, men da jeg sad i situationen folte jeg mig ret langt hjemmefra. Det var saa min forsmag paa hvordan bil og buskorelse er i Tamil Nadu, isaer busserne lader til at skulle naa noget og helst for en time siden, de korer som dod og helvede. Isaer er det interessant fordi jeg ofte bliver placeret oppe ved chaufforen saa jeg rigtig kan have fornojelsen af de stakkels mennesker, hunde, koer, geder og andet godt der maa springe for livet naar bussen kommer med baade hornet og speederen i bund. Jeg faar sjovt nok en meget kraeftig trang til at holde virkelig virkelig godt fast i saeddet og fostaar lige pludselig hvorfor forruden altid er klistret til med diverse guder og symboler for lykke...
Men jeg er da kommet helskinnet frem indtil nu.

Vil i starten af denne uge bevaege mig ud af Tamil Nadu og saa haaber jeg bare at komme tilbage til nogle lidt mere normale indiske busser med masser af tid og mindre fartgale chaufforer

vi ses om godt 1,5 md

ventetid

Nattog er en genial ting, du bliver transporteret fra punt a til b mens du sover, dermed spare du en hotelovernatning, hvilket er godt for okonomien. En ulempe er at toget ofte afgaar relativt sent om aften og du derfor har en hel del tid der skal slaas ihjel. I en by som Bhubaneswar kraever det virkelig en indsats at finde paa noget at lave, har set templerne, museerne og hulerne, der er INGEN cafeer hvor man kan sidde med en bog et par timer og byen i sig selv er ikke specielt spaendende. Men saa er det jo heldigt jeg har bloggen hvor jeg kan bruge lidt tid, om ikke andet saa paa at beklage mig. Nu jeg er i gang med beklagelserne saa maa jeg indroemme at jeg er ved at naa et punkt hvor jeg bare gerne vil have minimum en dag hvor jeg ikke bliver spurgt hvorvidt jeg er gift, hvorfor ikke, om jeg har lyst til at vaere del af et gruppefoto og hvad jeg nu ellers bliver jagtede ned og spurgt om. Det er helt i orden det meste af tiden, men engang imellem naar jeg bare det punkt hvor jeg ikke gider mere. Undre mig forresten over hvorfor det er fantastisk at have et billede af en person du ikke kender!?!

Saa nu tager jeg til et rigtig turiststed - Mallampuram som ifolge guidebogen skulle vaere en lidt mere fredelig version af Goa og om en uges tid vil jeg vaere i Tranquebar og bese de gamle besiddelser...

vi ses om 2md

Halvvejs...tror jeg nok

Saa er det dagen hvor jeg har brugt halvdelen af tiden, i hvert fald saavidt jeg kunne regne ud i morges. Det er underligt at taenke paa at jeg har vaeret vaek i 9,5 uger - tiden er gaaet saa staerkt og jeg foler ikke jeg har daekket halvdelen af hvad jeg vil. Ankom med nattog fra Kolkata i morges, efter en tur til Sunderbans Tiger Reserve (hvor jeg ikke saa nogen tiger, men en enkelt krokrodile og en del andre dyr, maa nok gaa i en zoo hvis jeg vil se tigere i Indien). At sejle rundt i Ganges delta er en helt fantastisk oplevelse, utroligt smuk og saa anderledes fra resten af det Indien jeg jeg har set indtil da. Puri minder paa en del maader om det, det er noget med stemningen, den er mere laid back og folk ser faktisk anderledes ud, baade i stil og udseende generelt. Maden er baseret paa groensager og ris istedet for linser og broed. Det er rart med afvekling, selvom jeg personligt er ret glad for linse/broed kombien. Men jeg glaeder mig allerede til i morgen hvor vaerten, det sted jeg bor har lovet fisk, meget frisk vel at maerke... Jeg bor nemlig i enhver backpackers droem - der er kun to rum og en lille bitte cafe, rummet i sig selv er rent og simpelt, men placeringen, wow paa stranden med udsigt over vandet og vaerten er snaksaglig paa den hyggelige maade. Som det vist ret tydeligt fremgaar er jeg begjestret. Jeg maa indromme at jeg ikke har set saa meget af Puri endnu, er ret traet, var saa uheldig at min "underbo" i nattoget snorkede hoejt og gennemtraengende hele natten, saa foler en uigenkaldelig trang til at sove og lave meget lidt i dag. Men regner med at komme staerkt igen i morgen. Indtil da vil jeg bare tulle rundt, maaske finde en cafe og drikke et par kopper masala te og laese min krimi. Naar man rejser paa egenhaand er det nemt at udvikle et ret stort forbrug af boeger, ihvert fald hvis man er mig...

Vi ses om 9,5 uger

Nu er det blevet efteraarsferie derhjemme og det faar mig til at taenke paa nogle af de ting jeg savner og har savnet mens jeg har vaeret afsted, det er baade smaa og store ting, nogle af dem er logiske andre ret saa maerklige. De mest oplagte er mine venner og familie, jeg savner at se folk, tale med dem ansigt til ansigt. Jeg savner tv-avisen/nyheder/bare det at vaere nogenlunde opdateret hvad der sker i verden. Jeg savner mor og fars mad. Jeg savner Conrad. Jeg savner min seng, aegte mork chokolade, ordentlig kaffe, hjemmebagte boller, suppe, at kunne vaelge mellem mere end 2 par sko og 4 trojer. Hvor maerkeligt det end lyder savner jeg det danske efteraar med regne og farvernes skiften og jeg savner at tale dansk til hverdag. Men selvom der er en del ting jeg savner, har ikke listet dem alle op, saa ville jeg under ingen omstaendigheder bytte. Det er fantastisk, maa stadigvaek tage mig selv i at taenke det ikke er virkeligt, at jeg rent faktisk er her.

Her er lige nu Kolkata, som var hovedstad i det bristiske Indien indtil 1911, hvor britterne flyttede hovedstaden til Delhi pga opror (HA fik sneget noget historie ind, har jeg ogsaa savnet). Efter Kolkata fik frataget status som hovedstad virker det som om den stille og roligt er forfaldet, paa en romatisk/eksotisk maade. Mange af de bygninger britterne byggede til administration er stadigvaek officielle, men murene er krakkeleret og de har tydeligt set bedre dage og hvis man drejer om det forkerte hjorne risikerer man at ende i en loseplads. Men selvom byen ikke ligefrem lyder romatisk faar den det praeg fra de brede veje kantet med traer og det saerlige lys som opstaar i reflekserne fra de hovedesaglige roede bygninger. Jeg er sikker paa at mange ikke er enig og jeg vil personligt heller ikke tilbringe for meget tid i byen, men den har helt klart sin charme som by i forfald.

men nok om det, vi ses om ca 10,5 uger

jeans, taage og vand-i-spand

Befinder mig nu i Darjeeling, hvor det var meningen jeg skulle skue ud over de snedaekkede bjergtoppe. MEN MEN det er blevet vinter i det nordlige west benegal, hvilket betyder at det er toget, koldt og rigtig kedeligt vejr. Saa ingen mulighed for at se mt. Everest, forhabetlig i morgen. Men de lokale siger at vejret er forkert i aar, saa skal ikke regne med noget. Ankom i gaar fra Delhi, hvor jeg har tilbragt en uge med gode venner, hvilket resulterede i en folelse af at jeg manglede normalt toj, i stedet for at ligne en backpacker. Saa jeg endte med at kobe et par jeans, hvilket jeg er MEGET glad for lige nu, hvor temp er omkring 12 grader.

Nu hvor jeg er paa egenhaand er kvaliteten af mine overnatningssteder dalet. Bor pt i Shared-room uden bad, men med vand i spand og aegte indisk wc (hvilket er godt for benene). Fordelen er at jeg har vaerelset for mig selv og de, i modsaetning til mange de rigtige hoteller er det varme vand gratis, saa synes personligt at jeg har gjort et kup til prisen (70rs).

Paa torsdag vil jeg tage til Kolkata og efter et par dage videre sydpaa.
Nyd efteraaret, vi ses om 11 uger

Billeder

Har lagt nye billeder op på Picasa

et lidt forsinket indlæg

Sidder lige nu på en veranda, med udsigt til de nordvestindiske bjerge. I baggrunden kan jeg hører lyden af cikader(tror jeg nok) og floden der løber igennem dalen, her er ingen biler som dytter, ingen butiksejere der råber yes ma'm, come too my shop eller børn der tigger om shampoo (hvad de så skal bruge det til?). Her er bare komplet fred, virkelig fantastisk og lige hvad jeg havde brug for efter godt 6 uger! i indisk kaos og larm. Men selvom der er fuldstændigt fantabulos (indisk slang) så glæder jeg mig til at komme tilbage til den ”rigtige” verden igen. Jeg kan kun holde til en vis grad af afslapning, for meget gør mig træt...
I går var vi til et landsbybryllup højt oppe på et bjerg, eneste adgangsvej er noget der minder en gedesti og den klatrede festklædte kvinder i flipflopper med plateau op ad, må virkelig beundre deres evne til at se godt ud lige meget hvad. Den del af brylluppet vi deltog i var en frokost, dagen efter selve brylluppet, så brudeparret ankom fra deres overnatningssted og vi blev stillet op for det efterhånden klassiske ”hvid person” billede. Bruden så fuldstændig skræmt ud, hun har ikke været meget over 18 og jeg tror personlig hun får sin sag for med den svigermor. Efter fotograferingen blev vi placeret inde i huset på første sal (helt klart ærespladserne) og fik serveret mad. I Indien bliver det anset for høfligt at nøde sine gæste til at spise til grænsen og helst lidt til, man skal vist helst være grøn i ansigtet og med rullende øje af mæthed før værten er tilfreds. Lad os bare sige vi virkelig blev udsat for den indiske gæstfrihed under det måltid. Efter maden gik vi ned af gedestierne igen, på vejen ned mødte vi to unge drenge der bar, hvad jeg tror var 25kgs rissække på ryggen, op af gedestierne i et tempo selv en øvet maratonløber ville være stolt af. Derudover støtte vi ind i en gang køer og deres hyrde. Af en eller anden grund har jeg en dårlig effekt på indiske køer, ca. 75% af dem forsøger enten at angribe mig eller nægter at lade mig komme forbi, ingen andre er blevet udsat for det. Ved ikke om jeg udsender nogle specielle signaler eller om de er klar over at hvis jeg havde muligheden ville jeg med største fryd og fornøjelse spise dem. Selv om jeg endnu ikke har spist kød i Indien er jeg altså ikke blevet vegetar, drømmer om at komme hjem og spise en burger med stor oksebøf, DANSK(!) ost, bacon, tomater og salat. Bare tanken får mundvandet til at løbe. Apropos mad skal vi til at have frokost så må hellere runde af.
Så hilsen fra de indiske bjerge, helt sikkert et punkt der burde være på alle der besøger Indiens ”to-do”liste
vi ses om ca 12 uger

Frelste udlaendinge og munke

Befinder mig pt i den by hans hoejhellighed Daia Lama bor, sammen med en masse frelste vesterlaendige der har set det buddisthiske lys. Hvilket resultere i gode dage for byens frisoere der lever godt af at klippe folk skaldede. Omraadet ligner en mellemting mellem de oestiske alper og engelsk countryside. Mange af bygningerne er bygget af englaenderne og de tog deres traditionelle gotiske arkitektur med sig, hvilket betyder at der er store graa klodser spredt ud over landskabet. Det er noget af en blanding.

Gruppen jeg rejser med maa siges at hoere til de mindre af slagsen, vi er 3 + en guide. Egentlig skulle vi have vaeret 4, men en dukkede aldrig op, saa det er mig og et yngre australsk par (hvilket betyder at jeg har mit eget rum, hvilket jeg ikke skal klage over. om nogle dage begynder vi paa det jeg anser for turens egentlige formaal en vandretur paa to dage. Efter den vil jeg melde tilbage hvordan den fysiske tilstand er.

Vi ses om 94 dage

Saa vidt jeg kan se, saa har inderne en festival for hver dag i aaret. I nat blev jeg underholdt af en meget lokalfestival der fejrede at det havde regnet, ofte foregaar det meget hoj musik i daarlige hojtalere og helst til langt ud paa natten. Er en smule traet i dag...

Nu er jeg faerdig med de 2 forste ture og om godt 2 uger vil jeg vaere paa egen haand, det er en smule skraemmende , men jeg glaeder mig til ikke at vaere afhaengig af hvad resten af gruppen vil. Er ogsaa saa smaat begyndt at planlaegge hvad jeg vil naar jeg kommer til Kolkata/Vest Benegal. Det er underligt at taenke paa der allerede er gaet over en md, nu har jeg "kun" 3,5 tilbage. Men det bliver vist alt for denne gang, der er ret mange knuder paa strommen i dag og den gaar ca hver 10. min saa det besvaerliggor blogprojektet en del.

vi ses om 3,5 md

sygdom, palads og templer

Grunden til jeg ikke har givet lyd fra mig de sidste par dage er jeg blev ramt af den beromte delhibelly. Saa jeg har tilbragt ret meget tid med at rende paa wc. Men nu er jeg i bedring. Derudover har jeg befunde mig stedet hvor internet er noget man korer min 45 minutter efter og tlfsignal er noget man beder om. Kort sagt ude paa landet i nogle smaa landsbyer. Hvad har jeg saa set? En masse templer og paladser (der af en eller anden grund alle er bygget efter samme skema, selvom der er 100-vis af aar mellem dem).

Maa sige jeg glaeder mig til at skilles fra denne gruppe, der er visse elementer i den som er "a pain in the ass". Den anden gruppe var meget mere velfungerende, men saadan er det naar man saetter 10 fremmede sammen i 14 dage. Jeg venter med spaending paa at se menneskerne i den naeste, men forst skal jeg have to dage i Delhi hvor jeg ikke laver meget andet end at troffe rundt og drikke the mv.

modes og skilles igen

Sidder paa internetcafe i Pushkar, byen hvor Ghandis aske blev spredt. Det er sidste dag med den forste gruppe, der er nogle som jeg vil savne og noglen som jeg helt sikkert ikke vil, desvaerre er en af dem jeg ikke vil savne med paa den naeste tur. Indtil videre har det vaeret fantastisk, det kan ikke rigtig beskrives - skal opleves. Isaer er kvindernes toj helt fantastiske, de ligner sommerfugle i deres farverigedragter og lige meget hvor fattige de er er deres toj stort set altid rent og paent, det maa jeg virkelig beundre dem for. Jeg skal nok faa oploadet nogle billeder skal bare lige have dem overfort fra kameraet til usb (har nemlig i alt min visdom formaaet at tage den forkerte ledning med)

Vi ses om ca 3,5 md

Tillykke til B+T

Et hundeliv

Ligesom menneskerne i Indien er forskellen mellem dyrene ogsaa ret markant. Isaer de typiske husdyr saasom, hunde, katte, grise, koer osv. Dem der lever i byerne har ofte et ret kummerligt liv, med sult og taesk - hvorimod de dyr jeg indtil videre har set paa landet, var sunde og saa meget mere afbalanceret ud. Isaer hundene havde faktisk fedt paa kroppen og var ikke bare skind og ben. Er nu kommet til Rajstathan hvor de bruger elefanter og kameler til transport og jeg kan ikke lade vaer med at fole en smule med de dyr, det kan ikke vaere et godt liv de har. Saa i stedet for at ridde paa ryggen af en elefant op til toppen af et bjerg valgte jeg at principelle grunde at gaa, det var en varm og svedig tur, men i det mindste var jeg ikke med til at stotte den form for brug af dyr. (pudser min glorie)

Det var alt for nu.
Ses om 122 dage

Ens ideer om luksus har åbenbart ændret sig...

Synes lige jeg ville give jer udsigten fra mit værelse på Rajs Cosy Inn i Main Bazar. Er nu flyttet til Karol Bagh.

Sidder pt på hotelværelse, med meget ringe forbindelse iflg computer, men der er forbindelse, derudover er der wc med toiletpapir, noget der minder og en dyne og ikke mindst - så hvis man kigger udenfor rimelig rent. Bedste af det hele, det er allerede betalt! Er nemlig start hotellet på den første af mine ture. Skal dele værelse med en australsk pige/kvinde, som jeg er ret spændt på at se hvad hun er for en fisk, forhåbentlig en ordenlig en. Det er lidt underligt, der er sket utroligt meget og så alligevel så lidt. De sidste to dage har byen været halvvejs lukket pga først helligdag og derefter uafhængighedsdag og i dag er det så søndag, hvilket man åbenbart også bruger i Indien til at lukke i. Så er det at være turist ikke det mest spændende, især ikke når man ikke kan gå 100m uden der er nogle der kommer op og siger "is all closed, Madam - can i take you ill something open". I Delhi går man ikke bare rundt og oplever, man skal have et formål og ve o skræk jeg kan faktisk finde på at gå 800m til en metro. Må vist bare konstantere at jeg er TRÆT af autorickshaws.

Vi Ses om 126 dage

varm svedig og ret traedt i hovedet

Det er national helligddag i dag (det er 4536 aar siden Krishna blev fodt) saa stort set althar vaeret lukket paa naer de store markeder og de der driver deres egen bod hvor de fx saelger vand, mad eller lign. Jeg saa jeg har brugt en del af dagen med at tulle rundt paa et marked og sige "nej jeg vil ikke se din rigtig slange, nej jeg er ikke interesseret i at kobe en guidet tur (har allerede en og nej du kan ikke gore det bedre)" samt at prove at gennemskue konceptet at prutte om prisen. Er ret sikker paa jeg blev snydt, men naar nnu jeg fik den ned fra 20 til 16 kr saa er jeg godt tilfreds. Jeg ligner snart en aegte backpacker.

Men maa heller smutte
Vi ses

Saa er jeg landet. det maa siges at vaere en oplevelse. Det forste mit syn moderda jeg traeder ud af lufthavnen er bogstaveligtalt en bunke hjemlose. Har brugt dagen i dag paa at vade rundt og se byen. Der er meget stor forskel paa de enkelte omraader. bor pt paa hotel ved navn Smyle inn, men flytter i morgen over til et andet - Rajs cosy hotel. Godt nok er jeg paa budget men, lagner vil jeg altsaa have... Finnair kan virkeligt godt anbefales var ret imponeret over deres mad ( imodsatning til SAS, paa vej til USA)

Men puha at komme ud af flyet det var varmt og det er det stadigvaek i skrivende stund ( kl 1950 lokal tid). Har forresten oplevet min forste monsoon"byge" forestil jer skybrud derhjemme som ville rydde alle forsiderne, det var saadan. ifolge den venlige butiksindehaver jeg sogte ly hos var det en medium byge. naar det virkeligt regner gaar de ifolge ham i vand til knaene (her skal nok laegges lidt til og traekkes en masse fra)

Det var vist alt for denne gang. I morgen tager jeg ud og ser Red Fort og Old Delhi.

Ses om 132 dage